Natur

1.     Naturen i og omkring Sottrupskov.

Sottrupskov har naturmæssigt en særdeles køn beliggenhed ned til Alssund. Foruden sundets markante indslag i landskabsbilledet, supplerer mange andre naturtyper hinanden til et meget varieret landskabsbillede, der giver levesteder til en varieret natur.

Her spiller Snogbækken, der afgrænser landsbyen mod nord også ind, idet ådalen markerer sig tydeligt i landskabet og samtidig skaber flere levesteder som strandengen, rørskoven med dens fugleliv og ellesumpen med en spændende flora.

En markant naturtype er selvfølgelig også skoven. Både Bønderskoven tæt ved byen, Storskoven (under Sandbjerg Gods), der grænser op til Bønderskoven på den anden side af volden, samt Alminde-skoven ned mod Snogbækken.

Der er også de mindre naturområder, som hver især er vigtige for naturen – agerlandet, de levende hegn, vandhullerne i skoven, og de mindre bække.

Fuglene (afsnittet om fugle skal nok reduceres noget mere J)

De mange forskellige levesteder giver naturligt nok også gode forhold for mange forskellige slags fugle.

I skovene yngler et bredt udvalg af almindelige skovfugle. At lidt sjældnere skovfugle finder vi Musvågen, hvor der både er et par i bønderskoven og et par i Alminde-skoven. Natuglen yngler også – tidligere i en opsat uglekasse – nu et ukendt sted nær husene. Hulduen findes de fleste år med et enkelt par og kernebider med unger ses sidst på sommeren. Af andre hulerugende arter yngler også stor flagspætte, spætmejse, sumpmejse og korttået træløber. Ravnen hører man også tit over landsbyen, når den flyver til og fra reden, som de har nær den sydlige udkant af Storskoven. Spurvehøgen ses af og til – til tider når den suser gennem haven for at overraske en lille fugl ved foderhuset.

Rørskoven og strandengen ved Snogbækken huser et helt andet fugleliv. I rørskoven høres om sommeren rørsangerens noget skrattende sang, og rørspurven ses tit synge i toppen af et tagrør, mens vandriksens underlige grisehyl kan høres i ny og næ. Med til sommerlydbilledet hører også gøgens kukken. Som den redesnylter den er, har den sikkert udset sig en rede af netop rørspurv eller rørsanger til at lægge sit æg i, for så at lade de ufrivillige plejeforældre tage sig af resten af arbejdet. På engen på den anden side af bækken er viben ofte med til at give forårsstemning, når den slår sine volter over engen.

Også på marken og i hegnene finder fuglene yngleplads med sanglærker trillende over alle marker om foråret og med blandt andet gulspurv og grønirisk i hegnene.

Nede ved kysten kan man finde den lidt sjældne stor skallesluger med et kuld unger midt på sommeren. Den store andefugl yngler i hule træer eller opsatte redekasser, og fuglene, vi ser i Sottrupskov, kommer måske fra én af de ophængte kasser ved Sandbjerg.

Om vinteren finder vi andre fugle i landskabet. Sjaggere og vindrosler fylder hegnene, hvor de tager af de mange bær – og især nede ved Alssund kommer der mange fugle til. Hvinænder ligger i små flokke og dykker efter mad, længere ude ligger der som regel nogle edderfugle, inde ved kysten ligger gråænder og kigger efter brød. Der sidder næsten altid nogle skarver på broens pæle og små lappedykkere samles i små vinterflokke. Er man heldig kan man opleve havørnen komme forbi. Havørnen har haft stor fremgang her i landet og med to ynglepar på Als og mange syd for Flensborg Fjord er det ikke underligt, at der af og til flyver én langs Alssund.

Så i alt er der gode muligheder for at glæde sig over fuglelivet året rundt i Sottrupskov.

Pattedyrene

I og omkring Sottrupskov finder vi mange af vore almindelige pattedyr. Harer, pindsvin, flagermus i sommeraftener og rådyr, der er blevet mere tillidsfulde i de senere år. Rådyrene skal man dog også have i tankerne i skumringen, når man kører til og fra landsbyen, idet de ofte krydser Nydamvej ved nogle huller i hegnene, så der er risiko for påkørsel.

Det røde egern er også kommet igen efter mange års fravær, og det ses nu almindeligt i haverne.

Går man en tur i Almindeskoven, kan man finde grævlingens bosted i en lille høj på skråningen ned mod Snogbækken. Man ser ikke meget til den sky grævling. Nogle gange ser man et glimt i billygtens skær om aftenen, eller man kan se dens spor i sneen. Kigger man nærmere på sporene, kan man se at også mår, lækat og ræven har været ude i natten. At ræven er ude om natten ved hønseejerne udmærket. Mikkel snupper af og til en høne.

Marsvin – den eneste hval, der yngler i Danmark – ses også. Jævnligt ses de rullende rygge, når de svømmer gennem Alssund, og af og til kommer de helt tæt på, når de er ude efter fisk ved bådebroen. Da kan man se dem helt inde på indersiden af broen.

Plantelivet

Sottrupskov er smuk året rundt. I skoven kan årets gang følges; fra forårets ny udsprungne bøge og flotte skovdække af et tæppe af anemoner, lærkesporer og ramsløg. Ved løvfald oplyses skovene i gyldne farver og vandet glimter i efterårssolen.